Frailism – det nye ageism?
Fører udbredelsen af frailty og CFS i Danmark til en ny diskrimination rettet mod ældre, ikke mod alder men mod skrøbelighed?
Med Clinical Frailty Scale (CFS) har vi i Danmark fået et fælles sprog for frailty/skrøbelighed på tværs af sygehusafdelinger og sektorer. Det er rigtig godt, og det er bestemt noget geriatere har efterlyst i lang tid. Men samtidig er der grund til at være på vagt overfor potentielle udfordringer ved CFS, og her tales der nu om frailism hvor man diskriminerer ældre på baggrund af CFS. I denne artikel introduceres kort til begrebet frailism.
Ageism – diskrimination på baggrund af alder
For at forstå frailism skal man først kigge på ageism, der især før i tiden var udbredt i sundhedsvæsnet. Ageism er aldersdiskrimination, hvor ældre diskrimineres ift. hvilken udredning eller behandling de tilbydes alene på baggrund af alderen. For eksempel var der før i tiden en aldersgrænse hvor man ikke kunne blive indlagt på en intensiv afdeling hvis man havde en højere alder end denne aldersgrænse. Man havde også i 1990’erne i Danmark aldersgrænser for hvornår man som stroke-patient kunne blive indlagt på et apopleksi-afsnit og hvornår man i stedet blev indlagt på et mindre specialiseret medicinsk afsnit.
Studier har også vist at hvis læger inden mødet med deres patient gøres opmærksom på deres alder, så er de mindre positiv overfor det tilbud de giver patienten. Lægerne er mindre lydhøre over for patienterne og de har en større tendens til at afskrive noget som et aldersfænomen fremfor en sygdom der kan behandles. Dette kan medføre at ældre får en større lidelse, end hvis alderisme ikke var til stede.
Man er dog med tiden gået mere væk fra udelukkende at kigge på alderen, og i dag er det i højere grad en nuanceret klinisk vurdering ikke alene på baggrund af alderen, men også andre faktorer som funktionsniveau, prognose og præferencer. I Storbritannien indførte man i 2012 decideret et forbud mod aldersdiskrimination i sundhedsvæsnet. Danmark har ikke et lignende forbud, men lige adgang til sundhed er et grundlæggende princip i Danmark.
Hvad så med frailty?
Med CFS får man nu et sprog for netop den skrøbelighed og funktionsniveau den enkelte person har. Det er ganske vist mere nuanceret end udelukkende alderen, men der kan med introduktionen af CFS være en risiko for at der udvikles frailism – diskrimination på baggrund af CFS ligesom på baggrund af alderen alene. Det er lige så slemt som ageism, bl.a. fordi der ikke tages højde for den sygdom der skal behandles.
Fordelen ved frailty og CFS er at det gør det nemmere at træffe beslutninger om udredning og behandling, hvor man undgår unødvendige interventioner der ikke giver mening for den enkelte. Men det kan omvendt også anvendes til at retfærdiggøre diskriminerende beslutninger. Vi ved endnu ikke om frailism bliver et problem som ageism, men der er risiko for det, hvis ikke vi som klinikere er opmærksomme på det.
Forebyg frailism
Hvordan forebygger man så frailism? For det første handler det om at være opmærksom på risikoen for frailism, ved at tale om det blandt klinikerne. Og ellers er det vigtigt at undgå at træffe beslutninger udelukkende udfra CFS. Når man skal vurdere om en patient er kandidat til udredning og behandling for en sygdom, skal man ikke starte med at kigge på CFS, men starte med at kigge på selve sygdommen. Man skal altså vurdere hvilken udredning og behandling man normalt ville give, og så først bagefter snakke om CFS og justere om det har betydning for beslutningen. Dette princip kaldes også for ABCDE-F, altså først vurdering af sygdommen, så vurdering af F = Frailty.